Bavnebjerg

Bavnebjerg er et døgndækket bo- og aktivitets tilbud i udkanten af Ry. På Bavnebjerg bor og lever man i rolige omgivelser i et naturskønt område.
Bavnebjerg er opdelt i tre afdelinger med 8 lejligheder pr. afdeling. Der foruden har vi et § 104 tilbud.
Bavnebjerg er kendetegnet ved en tryg atmosfære under hjemlige forhold, hvor den enkelte kan leve et liv, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, evner og formåen. Vi arbejder med kommunikation i mange former, herunder visuelle støttesystemer og tegn til tale, således vi bedst muligt understøtter forståelse af borgerens behov og ønsker. 

Dagligdag

Vi tilbyder støtte, vejledning og guidning i forskellige henseender og ud fra, hvad den enkelte har behov for. Der tilbydes støtte i alle døgnets timer med vågen nattevagt, hvor personalet tilbyder støtte til egen omsorg, praktiske opgaver, ledsagelse og andre lignende opgaver.

Alle borgere understøttes i at bevare kontakt til aktivitets- og beskæftigelsestilbud.
Borgerne tilbydes ligeledes at være en del af fællesskabet (eks ved måltider og socialt samvær i løbet af dagen). Der tages hensyn til borgerens dagsform på dagen, således borgerne tilbydes den bedste mulige omsorg og støtte.

Tilgang/metode

Vi stræber efter at yde den bedste indsats. Det er vores opgave at være borgerens støttende og hjælpende hånd, når de har behov for det.
I vores tilgang har vi fokus på mest mulig selvstændighed i eget liv, og hvad der skaber det gode liv for den enkelte borger. Vi understøtter tæt samarbejde med pårørende og andre relevante parter. Fælles fundament er en anerkendende og neuropædagogisk tilgang, hvor der lægges vægt på mødet med borgerne i en anerkendende relation. Vi møder borgerne ud fra, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger, man har. Vi stræber efter gensidig respekt og værdighed, samt at skabe trygge miljøer med fokus på omsorg, trivsel og tillid. Der arbejdes recovery-orienteret med udgangspunkt i borgers ønsker og drømme, som danner grundlag for individuelle handleplaner og indsatsmål.

Personale

Medarbejderne er tværfagligt sammensat og bidrager hver især med deres viden og erfaring i at tilbyde den bedst mulige indsats. Til stedet er tilknyttet sundhedsfaglige medarbejdere. Her varetager vi mange forskellige behov i hverdagen, og vi bruger hinandens viden og erfaringer. Medarbejderne får løbende opkvalificeringer med henblik på, hvordan vi fortsat sikre den bedst mulige indsats til den enkelte. Vi samarbejder med mange forskellige instanser, herunder pårørende, sundhedssystemet, aktivitetstilbud, sagsbehandlere, frivillige etc.

Lovgivning 

Almenboligloven § 105, Stk. 2 
Serviceloven § 85 og § 104

Målgruppe

Målgruppe er voksne udviklingshæmmede i alderen fra 18 år og opefter.

Som tillæg til udviklingshæmningen kan borgerne være fysisk handicappet, Downs syndrom, autisme, tidligt skadede eller medfødte hjerneskader.

 

Kontaktinfo

Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter 
Hårbyvej 1
8680 Ry 
Tlf. 87 94 89 00
Daglig leder, Marian Engdal, Tlf. 24 84 83 51

Marian.Engdal@skanderborg.dk