Baunegården

Specialcenter Baunegården ligger i Tebstrup, som er en mindre landsby mellem Skanderborg og Horsens. Fysisk består Specialcenter Baunegården af 2 etager, som ud over boligerne består af personalefaciliteter, flere fælles køkkener og nicher til forskellige aktiviteter. Vi har fine udendørsarealer med mulighed for aktiviteter, eller blot det at nyde de fine omgivelser.

Vi har i alt 28 boliger. 24 af boligerne er faste boliger, som har et soveværelse, lille stue, tekøkken og eget badeværelse. Vi har store fællesarealer som frit kan benyttes. Derudover har vi 4 afklarings-/akutpladser, som kan benyttes i 3. mdr. 

Målgruppen 

Specialcenter Baunegården er et døgndækket tilbud til voksne med psykiatriske udfordringer, kognitive skader, alkohol relateret demens og tidligere eller aktivt misbrug.  

For alle beboere er det kendetegnende, at andre hjælpemuligheder er udtømt, borgeren har dårlig ernæringstilstand, uden eller med et begrænset netværk, udadreagerende adfærd, mange somatiske lidelser, behandlingsdomme, selvskadende adfærd samt meget ringe eller ingen egenomsorg.

Afklaring-/akutbolig

Henvender sig til mennesker, hvor alt andet er afprøvet og hvor der er stor usikkerhed i forhold til hvilke indsatser/kompetencer og ressourcer, der skal bruges til at hjælpe borgeren optimalt fremadrettet. For nogle er det et midlertidigt behov for en intensiv indsats, som retter sig mod, at individet kan komme sig og vende tilbage til et liv i egen bolig eller mindre indgribende indsats og for andre kan der visiteres videre til en fast bolig på enten Baunegården eller andet relevant tilbud.

Hygger med sudoku

Dagligdag

Vi sætter en ære i at lave hverdags aktiviteter ud fra beboernes ønsker. Én gang om måneden har vi husmøde, hvor man kan komme med ønsker for stedet og ønsker til aktivitet. Aktiviteter kan bl.a. være heldagsaktiviteter, handleture, biografture og fællesmadlavning i huset. Vi ser aktiviteter som et input til at dyrke fællesskabet, et pædagogisk værktøj, som er en del af målarbejdet

Spiller på klaver

Personale

Som beboer på Baunegården vil du møde et venligt, imødekommende og nysgerrigt personale. Medarbejderne på Specialplejecenter Baunegården er en tværfaglig faggruppe med forskellige faglige baggrunde. Kompetencer afspejler beboernes behov, og arbejder altid ud fra præmissen om at vi arbejder i borgerne hjem og med en helhedsorienteret indsats.

Personalet består af en afdelingsleder, sundheds- og socialfaglig koordinator, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælper, socialpædagoger, omsorgs- og pædagogmedhjælper, ergo- og psykomotoriks terapeuter. 

Tilgang/metode

Baunegården skaber en tryk og rolig hverdag med udgangspunkt i beboernes individuelle hverdagsplaner. Vi arbejder ud fra den neuropædagogiske og dialog baseret tilgang.

 

Lovgivning 

Almenboligloven § 105, Stk. 2 
Serviceloven § 83, § 83a, § 84 stk. 2 og § 85 
Sundhedsloven §138

Kontaktinfo

Specialcenter Baunegården 
Bjerggårdsvej 3 – 5 
8660 Skanderborg
Stuen tlf.: 87 94 85 93
1. sal tlf.: 87 94 85 30
Daglig leder, Line Steffensen Damgaard, Tlf. 24 26 90 57