Kilden 

I Bofællesskabet Kilden er der 8 lejligheder. Vi er fysisk placeret på en rolig lukket vej med udsigt til flot natur og store udendørs arealer. 

Alle 8 lejligheder er selvstændige og indrettet med soveværelse, badeværelse og stue med integreret tekøkken. Derudover har vi et fælles opholdsrum. 

Der er personale i hverdagen mellem kl. 7-22, og i weekenden mellem kl. 8-22. 

Der er ikke tilknyttet en nattevagt, men det er muligt at kontakt en rådighedsvagt i perioden kl. 23.00-07.00 for telefonisk rådgivning. 

Dagligdag

Livet i Kilden er især kendetegnende ved det livsbekræftende fællesskab. Om dagen er beboerne på arbejde, STU eller aktivitetscenter, alt efter den enkeltes ønsker og behov. Der ydes pædagogisk støtte, hjælp og tryghed til at klare hverdagens opgaver.

Beboerne er fysisk selvhjulpne og de klarer derfor selv deres personlige hygiejne, eller får verbal støtte/hjælp til at kunne det.

 

Opholdsstuen

Personale

Som beboer vil du møde en venlig, engageret og faglig kompetent personalegruppe, der konstant arbejder på at kunne gøre det bedst muligt for dig gennem hjælp, støtte og behandling. Personalet vil hjælpe og støtte dig i at udviklie og mestre eget liv i forhold til arbejde, familie, venner og fritidsliv.

I hverdage tilbydes der fritidsaktiviteter og i weekenderne ture ud af huset af personalet og frivillige.

Personalet består af, socialpædagoger, pædagogiskassistenter, sygeplejersker, køkkenpersonale, tekniskpersonale og afdelingsleder

 

Udenddørskoncert

Tilgang/metode

Vi ser på det hele menneske - både sundhedsfagligt og pædagogisk. Vi lægger vægt på beboernes medindflydelse, ligeværdighed og anerkendende tilgang i samværet med beboerne. Det pædagogiske sigte er, at beboerne fx får mulighed for aktiv deltagelse i samfundet uden for institutionen. Det kan fx være deltagelse i sport, kulturelle arrangementer, vedlige netværk m.m. 

Målgruppen 

Målgruppe hos Kilden er voksne udviklingshæmmede i alderen 18-85 år. Der tilrettes aktiviteter efter borgernes niveau og udviklingsalder.

Lovgivning 

Lejlighederne i Kilden er almene ældreboliger/-handicapvenlige boliger, ABL § 105, stk. 2
Pensioanete er et botilbud med ydelser efter SEL § 85

Kontaktinfo

Bofællesskabet Kilden  
Kildevej 14 K
8660 Skanderborg 
Tlf: 21 49 96 79
Daglig Leder Rikke Némec, Tlf: 23 34 21 35