Udeholdet
Udeholdet er beliggende i Firgårde ved Ry.
Udeholdet er et tilbud for borgere der generelt har brug for moderat støtte, struktur, opmærksomhed, omsorg og guidning i hverdagen.
Målgruppen
Fysisk -og psykisk udviklingshæmmede fra 18 år
Der er også borgere tilknyttet Udeholdet med let og omfattende behov for støtte. Miljøet på Udeholdet giver en god ramme for vedligehold og/eller udvikling af færdigheder, fordi der er mange muligheder, og niveauet tilpasses den enkeltes niveau.
Dagligdag
Arbejde og produktion er i høj grad et omdrejningspunkt på Udeholdet, og meget ligner en normal arbejdsplads. Der er faste aftaler med borgerne om mødetid, pauser, arbejdsmiljø, kommunikation etc.
Der er på Udeholdet mange faste rutiner, arbejdsbeskrivelser og anvisninger, som i høj grad er medvirkende til at sikre borgernes succes med opgaverne og sikkerhedsniveauet generelt. Udeholdet har et uhøjtideligt miljø, med god omgangstone og glad humor.
Der arbejdes hovedsagelig på træværksted, metalværksted, motorværksted, med brændekløvning, i drivhus og på mark
Personale
Personalet er organiseret i et` team, det samme er borgerne. Der afholdes morgenmøde hver morgen, hvor opgaver, aktiviteter mv aftales og fordeles og hvor forhold af fælles interesse afklares.
Hertil en flyverfunktion ift. ad hoc hjælp og opgaver, telefon mv.
Tilgang/metode
Der arbejdes ud fra en neurofaglig og anerkendende tilgang, hvor alle borger skal føle sig set, hørt og forstået hver dag. Det er afgørende at aktiviteter og rammer er tilpasset den enkelte, så vi bedst muligt kan lykkedes med kerneopgaven, at udvikle livsduelighed i fællesskab og derfor ses alle borgere som en ressource og et unikt individ i fællesskabet.
Lovgivning
Lov om Social Service § 103 og § 104.
Kontaktinfo
Udeholdet - Firgårde
Hårbyvej 2
8680 Ry
Tlf. 20 97 51 22
Daglig leder, Jacob Gewitz, Tlf. 20 59 83 15